KnockoutJS
Knockout er et letvægts og enkelt frontend JavaScript-bibliotek. Det leverer alle de komponenter og værktøjer som er nødvendige for at skabe meget funktionelle og responsive brugergrænseflader til webapplikationer, herunder kraftfulde enkeltside applikationer og webapps som er på højkant med udviklingen. Det udmærker sig især ved at give mulighed for udvikling af applikationer med featurerige skærm- og editor-brugergrænseflader (UI).
Knockout laver grænseflader ved hjælp af MVVM-modellen, som er en software-arkitektonisk model der adskiller dele af et UI for at kunne arbejde på dem separat. Model henviser til datamodellen, der simpelthen er alle data eller indhold, der er knyttet til grænsefladen. View henviser til det, brugerne ser - indholdet, når det præsenteres på skærmen. Til slut har vi Viewmodellen, der er ansvarlig for at forbinde modellen og visningen. Viewmodellen sidder imellem disse to lag. Viewmodellen er en objektorienteret (OO) fremstilling af grænsefladen. Den tager de forskellige data som indtastes af en bruger i grænsefladen og skaber JavaScript-objekter til den. Efter at have modtaget inputdataene fra View, så holder den dem mens brugeren arbejder på dem. Når brugeren er færdig, så tager View Model derefter dataene og lagrer dem i Modellen. Når det er omvendt, og der sendes en anmodning til Modellen, så overføres de hentede data til View Modellen som mapper dataene til objekter og viser dem ved hjælp af View.
HVORFOR VÆLGE KNOCKOUT?
-
MVVM MØNSTER ARKITEKTUR
Som beskrevet ovenfor er MVVM mønster en yderst effektiv måde at gøre design og udvikling af brugergrænseflader enklere. Med en adskillelse af lag kan hver del udvikles for sig, hvilket gør dem lettere at vedligeholde og videreudvikle når behovet opstår. Det tilskynder også til en bedre kodestruktur, hvilket også sparer tid og gør opdateringer lettere at implementere.
-
TOVEJS DATABINDING
Knockouts bindingsmekanisme kaldes deklarativ binding og giver dig mulighed for at forbinde dele af UI'en til datamodellen, hvilket gør det nemt at vise det i View'en. ViewModellen tager derefter de hentede data, mapper dem til objekter og bruger derefter deklarativ binding i et HTML-dokument før de overføres til View til visning.
-
OBSERVABLES
Denne proces går et skridt videre med observables, som giver dig mulighed for at instruere applikationen til at "holde øje med" visse variabler for at se om de ændrer sig. Det gør at brugergrænsefladen automatisk opdateres såsnart noget i View Modellen ændres, og det skaber mere dynamiske, responsive applikationer.
-
DEPENDENCY TRACKING
Observables er også nyttige for at lade andre dele af koden, kaldet subscribers (abonnenter), vide, hvornår en bestemt variabel har ændret sig. Det er så knyttet til dependency tracking, som er Knockouts mekanisme til at specificere hvilke variabler er forbundet med hinanden. Det er nyttigt når dataene i en funktion bliver bearbejdet for at oprette yderligere data som så skal returneres til en bruger: subtotalen for flere varer i en indkøbskurv, for eksempel, som kræver en beregning ved addering af to eller flere variabler.
En af de største fordele ved dependency tracking er dens evne til at evaluere om en beregning eller funktion skal køres igen eller ej, afhængig af ændringer i datamodellen. Hvis der foretages ændringer, så kører funktionen og beregningen foretages, men hvis den ikke ændres, finder der ikke yderligere beregninger sted. Dette fører til større effektivitet og hastighed, idet applikationen ikke behøver at udføre unødvendige beregninger.
-
KRAFTIG SKABELON ENGINE
En anden fordel der tilbydes af Knockout er dens kraftfulde skabelon engine, der giver dig mulighed for at oprette genanvendelige layouts til dine brugergrænseflader. Det giver dig mulighed for at binde objekter fra din datamodel i HTML for så at blive sendt til Viewlaget. For det første, så får du mulighed for nemt at præsentere et ensartet udseende og fornemmelse overalt i din applikation samt at eliminere nødvendigheden af at oprette individuelle sider gentagne gange. Dette resulterer i en mere poleret og professionel applikation som dog bliver bygget på kortere tid og med mindre anstrengelse.
Kraften i Knockouts skabelon engine modvirkes imidlertid af, at den er alvorligt TypeScript-uvenlig. For en applikation der bruger TypeScript, så vil biblioteker der bruger JSX-drevne skabeloner (såsom React) tilbyde mange flere fordele.
-
TVÆRPLATFORM
Fordi det er et JavaScript-bibliotek, så tilbyder Knockout også den store fordel ved at være tværplatform Det betyder at du kan placere den oven på en eksisterende webapplikation uden at bekymre dig om kompatibilitet. Derudover har den også stærk bagudkompatibilitet som gør at den kan køres i ældre browsere der bruger mindre kraftige eller problematiske JavaScript engines.
-
FOKUSERET FRAMEWORK
Forbundet med dens tværplatform evner er det faktum at Knockout er så udpræget en letvægts applikation Den er det der kaldes for et fokuseret bibliotek, hvilket betyder at den kun indeholder de komponenter som er nødvendige for at skabe rige, responsive brugergrænseflader. Dette bidrager også til, at den kan placeres oven på en eksisterende webapplikation med minimal impact på applikationen.
KNOCKOUT OG FRONTIT
Knockouts implementering som JavaScript MVVM-bibliotek gør det til et fremragende valg til udvikling af kraftfulde, robuste brugergrænseflader til webapplikationer. Vi kan hjælpe dig med at:
- Oprette brugervenlige enkeltsides webapplikationer og frontends til fullstack webapplikationer
- Gendesigne din eksisterende frontend for en bedre brugeroplevelse
- Skabe specialfremstillede komponenter til forbedring af en eksisterende app
HVORFOR VÆLGE OS?
Vores team af udviklere har erfaring med Knockouts bibliotek af færdige komponenter, og ved hvordan vi bedst skal bruge dem til at oprette en hurtig og funktionel webside eller webapplikation. Brug af disse komponenter undgår den repetitive kodning der er nødvendig for at oprette brugerdefinerede elementer. Det reducerer udviklingstid og følgelig også udviklingsomkostninger.